Eget værksted, vi bukker selv

75 % genanvendt aluminium

Årets virksomhed 2025

Holstebro · Struer ·  Lemvig

Byskov blik 

Vi er den lokale blikkenslager i Midt- og Vestjylland

Det begyndte med en mand og et værksted

Sebastian Byskov startede Byskov Blik i marts 2016. Der var ikke en forretningsplan med femårsmål - der var en uddannet blikkenslager, der gerne ville lave arbejdet ordentligt og selv bestemme, hvornår det var godt nok. Året efter kom Hans Christian Houlind Lynge ind som medejer, og siden har vi været to om at trække læsset: Sebastian med kunder og tilbud, Hans Christian med værkstedet og produktionen.

Vi holder til på Vagn Kloses Vej i Holstebro, hvor både værksted og maskiner står. Vi er ni mand, og vi tager praktikanter og lærlinge ind, fordi faget skal føres videre af nogen - og fordi det er sådan, vi selv er blevet oplært. Det tager tid at have en lærling med på de forskellige projekter. Det er tid, vi gerne bruger.

Blikkenslager Vestjylland, Holstebro, Lemvig, Struer, Byskov Blik

Vores arbejde

Tagrender og nedløb, inddækning omkring skorsten, ovenlys og kviste, skotrender, aluminiumsfacader af genanvendt aluminium samt specialemner. Vi bukker selv, når standardmål ikke passer til huset. 

Vi støtter lokalt

Vi støtter det lokale - cykelklubben, julehjælpen, og de initiativer i byggebranchen, der gør noget godt herude. I 2025 blev vi kåret som Årets Virksomhed af Erhvervsforum Holstebro. Det var vi stolte af, og prisen står stadig på hylden.

Vi laver også andet

Ud af værkstedet er der vokset et produkt: DanRende, et aluminiumstagrendesystem, vi udvikler og sælger i hele landet. Det har sin egen forretning og sin egen hjemmeside, som du kan besøge her.